EN FAMILIEEJET VIRKSOMHED MED HISTORIE
Vi er en dansk familieejet virksomhed bygget på to generationers erfaring med skohåndværk og mere end 60 års samlet erfaring med fremstilling af sko. The Original Playboy har gennem de fleste år været en central del af vores historie.
“I vores familie er sko mere end en forretning – det er et håndværk, der er dybt forankret i, hvem vi er. Vi kender hvert eneste trin – fra den rigtige læst og valget af de rigtige materialer til de mange detaljer, der ligger i at skabe en vellavet sko.”
Charlotte Fabian, indehaver

En lang tradition for skohåndværk
Vi er en dansk familieejet skovirksomhed med en lang tradition inden for skohåndværk og mere end 60 års erfaring med at udvikle og producere vellavede sko. The Original Playboy har gennem de fleste år været en central del af vores firma og tæt forbundet med vores families historie.
Vi begyndte at arbejde med The Original Playboy i starten af 1970'erne og har gennem årene spillet en central rolle i udviklingen af brandet med nye sko og støvler. Vi skabte blandt andet den første Playboy® sejlersko-kollektion til det svenske America's Cup 12-meter hold i 1977. I samme periode kom også en række loafers til, som hurtigt blev en fast del af sortimentet – side om side med de klassiske Original Playboys.
Efter årtiers tæt tilknytning og arbejde med Playboy®-brandet overtog vi formelt ejerskabet, varemærket og værktøjerne. I dag fører vi stolt historien videre – med nye kollektioner til nye generationer og med samme sans for det, der altid har gjort Original Playboy til noget særligt.

Hver detalje tæller
Helt fra begyndelsen har det været vigtigt for os at kende hvert enkelt trin og detalje i arbejdet med at fremstille sko. Gennem årtiers erfaring ved vi, hvad der kendetegner en vellavet sko, som ikke bare ser rigtig ud, men også føles rigtig på. Fra læstens form og materialevalg til tilskæring, syning, formning og de hundredvis af manuelle processer, der indgår i fremstillingen af et enkelt par sko.
Godt skohåndværk kræver de rette partnere. Derfor arbejder vi med nøje udvalgte samarbejdspartnere og familieejede fabrikker i Portugal, som vi har opbygget tætte og tillidsfulde relationer til gennem mange år. Dygtige fagfolk og erfarne skomagere, der deler vores respekt for skohåndværket og den omhu, der ligger bag vores håndlavede sko og håndsyede loafers.